NielsP

Presidenten har ordet

Kære alle Nu er der for alvor langt mellem motorcyklisterne på de danske vinterveje. Jeg tror det kun er hardcore entusiaster der stadig kører motorcykler og jeg tænker det er det samme billede i resten af Norden.

Året 2017 kommer til at handle om IFMR Nordens 25 års jubilæum. Styrelsen har holdt møde i Købehavn d. 15.10.2016 for at få fastlagt jubilæumsåret 2017. Fokus har naturligt været på de arrangementer der bliver afholdt i 2017, herunder og især Vårmødet i Rørvig, Danmark og Høstmødet i Sigtuna i Sverige.

Vi håber at rigtig mange vil deltage og der er til begge møder lagt op til et brag af en fest med underholdning, festligt samvær og naturligvis køreture på MC.

Styrelsen har besluttet at der skal udleveres trøjer med jubilæumstryk, og der vil blive udleveret en trøje til de der deltager i hhv. vår og høstmøde.

Styrelsens har ligeledes besluttet at yde et jubilæumstilskud til hhv. Vår og Høstmødet, med det formål at nedsætte deltager betalingen, så endnu flere kan deltage i jubilæumsmødet.

Vi vil ligeledes forsøge at få alt det omtale vi kan i Rotary Norden i de udgivelser der kommer i 2017. Derudover kommer der en lang række spændene lande arrangementer – så glæd dig til 2017- det bliver et spændenden år.

/Niels